BLIB

      Kunst og gaver

Art


Om os - eller rettere; om mig.

Mit navn er Bettina Lykke Illner Breuning og jeg laver unik kunsthåndværk bla. i polymer og naturprodukter. Jeg sælger mine ting hos Hotel Sanvig Havn på Bornholm og i Damhuset i Kgl. Lyngby samt hos Kronsted & Sommer, Kronprinsessegade 15, 1306 Kbh K. Jeg henviser til min FB side @BLIBart og Instagram bettinabreuning.

Jeg begyndte at male for knap 30 år siden og har siden arbejdet med akvarel, olie, kridt og akryl. Jeg maler på lærred, papir, på træ og sten.

De fleste af mine malerier er landskabsbilleder, ofte malet med akryl eller papir.

Jeg elsker at beundre naturen, specielt når den ændrer sig ved årstiderne og solop- og nedgang. Jeg rejser meget, -specielt til USA, New Zealand og Australien, da der her er landskaber, som er fyldt med ubeskrivelig skønhed og et væld af farver og lys. At rejse giver mig stor inspiration i form af billeder, figurer og farver.

Jeg maler to forskellige genre: Malede landskabs billeder fra hele verden og prik-billeder, som er inspireret fra Australien, dog anvender jeg ofte nordiske dyr istedet for de mere eksotiske dyr fra Australien.

Udover at male billeder, maler jeg også på sten, som med sine australske motiver, er meget specielle. Disse sten kalder jeg for Ausi-Lykkesten.

Stenene, som er fundet på stranden i enten Danmark eller i udlandet, er specielt udvalgte pga. deres form og farve. På hver enkel sten er malet et specifik motiv, ofte inspireret af den australske ”Dreamtime”. Til slut er stenen blevet lakeret og er nu vækket til live! Hver enkel sten er unik; fundet, udvalgt og malet. Stenen kan bruges som brevpresser, serviet-sitter, som dekoration på et bord eller kan lægges ved foden af en blomst. Da det er en Lykke-sten, kan man også lægge den i lommen og måske vil den bringe lykke!

Jeg maler også på træ, hvilket jeg finder spændende, da jeg kan udnytte træets struktur og form.

Jeg har fotograferet i mange år. Engang troede jeg, at det skulle være min levevej. For mig er det at fotografere at indfange et moment - et nu-og-her øjeblik. Fotografiet kan vise sandheden eller man kan pynte på den - enten under selve setup´et eller ved billede redigering. Jeg har en tendens til mest at fotografere verdens smukke natur, men også fotos af mennesker indeholder en skønhed og autensitet, som er meget interessant. Se mere under "Fotos".

Hvorfor BLIBArt?

Hos BLIB Art er det vigtigt at levere den bedste service. Vores kunder har høje forventninger, og det er vigtigt for mig at leve op til dem.

Du er også meget velkommen til at se dig omkring på min hjemmeside, og hvis du har spørgsmål eller kommentarer, må du endelig kontakte mig. Jeg glæder mig til at se dig her igen snart!